Hedda Yndestad Vie
Sang og den åndelige verden
Jeg har dedikeret hele mit voksne liv til at udforske og forstå hvorfor vi er her på jorden. Hvorfor nogle mennesker oplever så meget smerte, mens andre ikke gør, og hvad vi kan gøre ved denne smerte.
Alle veje fører til Rom, og min personlige rejse har ført mig gennem både stemmens og den åndelige verden. Jeg brænder dybt for begge verdener.
Jeg elsker alt ved stemmen, om det er at hjælpe med sangteknik, at forstå hvorfor en bestemt tone driller, hvordan man kan bringe mere overskud ind i stemmen eller arbejde med at frigøre sig fra gamle begrænsninger og traumer. Jeg har selv gennemgået store processer, hvor det at træde frem og synge, at være synlig og tage plads har været skræmmende og angstprovokerende. Derfor er det så vigtigt for mig at hjælpe andre på den samme rejse, for den belønning, friheden, du opdager i stemmen, er uvurderlig.
Samtidig har den musikalske rejse altid været ledsaget af en spirituel rejse. Allerede som barn så jeg farver omkring mennesker og lærte tidligt at forstå, hvordan alle havde det, og hvad jeg skulle gøre for at hjælpe. Jeg voksede op i en alternativt tænkende familie, hvor renselse af huset, krystaller og åndelige elementer var en naturlig del af hverdagen. Men det blev først, da jeg flyttede hjemmefra, at jeg begyndte at opsøge det selv.
Min rejse tog fart, da jeg flyttede til København som 26-årig i 2010. Jeg begyndte sanguddannelse på Complete Vocal Technique – The Academy og stødte på The Body Mirror System, chakrahealing, Kranio Sakral Terapi hos Stanley Rosenberg og May Fridans Clairvoyanceskole, som virkelig ændrede min verden. Jeg blev opmærksom på mine evner og den energetiske side af at være menneske. Senere fandt jeg VOKAL LYDTERAPI og SOULVOICE og lærte at kombinere min stemme med den åndelige verden og lydens helbredende vibrationer. Det var og er intet mindre end magisk.
Mit dybeste ønske og formål i dette liv er at hjælpe, støtte og løfte mennesker på deres rejse og bidrage til at transformere smerten.
På mere jordisk plan er jeg født og opvokset i Stavanger, Norge, og har boet i Danmark i over 10 år. Jeg er mor til to fantastiske drenge på 3 og 9 år. Jeg arbejder i skolen, samtidig med at jeg underviser i sang både privat og på en musikskole i Valby. Derudover har jeg min egen klinik i Nordsjælland.