SANGTEKNIK 

Har du brug for hjælp til:

  • At nå de høje toner?
  • At synge med mere kraft?
  • At synge de lange fraser uden at løbe tør for luft?
  • At synge uden at blive hæs og anspændt?
  • At finde din egen stemme og udtryk?
  • At forbinde kroppen og stemmen, så du føler kontrol over din egen stemme?
  • At synge uden at stemmen knækker?

Så er jeg her for at hjælpe dig. Jeg er dybt passioneret om stemmer – både tale og sang. Jeg har selv arbejdet med stemmen i hele mit liv og forstår, hvordan det føles, når nervøsiteten tager over eller når stemmen ikke adlyder ens ønsker. Det er derfor afgørende for mig, at du føler dig tryg, så du kan eksperimentere, lege, udforske og udfolde dit fulde potentiale.

Jeg har modtaget sangundervisning siden jeg var 8 år og har gennemgået forskellige kurser og uddannelser (se mit CV, hvis du er nysgerrig). Hovedsageligt underviser jeg baseret på Complete Vocal Technique (Catherine Sadolin), og jeg er en autoriseret vokal coach fra Complete Vocal Institute.

Hvad er Complete Vocal Institute?

CVI er i dag den største sanguddannelsesinstitution i Europa, og hele teknikken er baseret på forskning. Grundlæggeren, Catherine Sadolin, har samarbejdet med en engelsk læge, der har brugt kamera til at undersøge, hvad stemmelæberne og de omkringliggende dele faktisk gør. Det er utroligt fascinerende.

Filosofien bag CVI handler om, at en sanglærer ikke har en “smag.” Med andre ord handler det om, hvordan hver enkelt individ eller sanger selv ønsker at lyde – det er sangerens eget valg. Mit fokus er på en sund stemme. Er det den måde, du ønsker at lyde på? Og ud fra dette arbejder vi konkret med dine ønsker.

Teknikken indeholder tre grundlæggende principper: støtte, nødvendig twang og undgåelse af læbespændinger og en fremskudt kæbe. Når disse principper er på plads, og du kan bruge dem ubesværet, kan vi arbejde med klangfarven, som kan være lys eller mørk. Derefter kan vi arbejde med effekter som for eksempel distortion, growl, rattle, vocal breaks, forskellige typer vibrato og ornamentation.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til mig!

SPIRITUEL SANGUNDERVISNING

Ønsker du en mere helhedsorienteret og holistisk sangundervisning? Så se her.

Sangundervisning for dig, som:

  • Føler, at du har lukket helt ned for din sangstemme.
  • Ønsker en tryg og varm tilgang til at åbne op for din stemme.
  • Vil føle og mærke, hvad der sidder i din krop.
  • Er åben for den spirituelle verden og søger clairvoyante svar.
  • Er klar til at udvikle dig og åbne op for din indre kraft.
  • Ønsker at komme ind til kernen – din urkraft.
  • Længes efter at mærke og forbinde med din sjælsstemme.
  • Ønsker ægthed og tør at møde din egen sårbarhed og styrke.

 

Vi lever i en tid med meget uro, og behovet for at finde ro og hvile i vores indre kraft bliver mere og mere vigtigt. Evnen til at bruge vores stemme i vores nære relationer, til at sige ja og nej, til at udtrykke os på arbejdspladsen, og til at fremme autentisk kommunikation, kraft og ro er helt essentiel. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at komme i kontakt med deres kerne, deres sjælsstemme. Indeni ligger visdom, ro og styrke. Jeg anvender hele paletten af mine uddannelser og erfaringer i disse sessioner. Hver session er unik. Du er hjertelig velkommen. Jeg ser frem til at hjælpe, støtte og heppe på dig og din stemme. Skriv til mig – jeg glæder mig til at se, hvad din stemme ønsker at udtrykke og udfolde.

TALE STEMMEN  -undervisning 

Har du brug for hjælp til din talestemme? 

Hjælp til talestemmen er afgørende for mange mennesker, da vores evne til at kommunikere effektivt er en grundlæggende færdighed i vores daglige liv. Talestemmen er vores vigtigste redskab til at udtrykke tanker, følelser og behov. Der er forskellige grunde til, at folk søger hjælp til deres talestemme.

Nogle oplever problemer som hæshed, anstrengelse eller smerte ved tale, hvilket kan være tegn på overanstrengelse, Andre ønsker at forbedre deres taleteknik, for eksempel at projicere stemmen bedre, arbejde med artikulation eller reducere dialektmæssige træk. Taleterapi kan også være gavnlig for personer med stemmevanskeligheder som følge af stress, traumer eller medicinske tilstande.

Tale stemme undervisning kan forbedre stemmekvaliteten, reducere spændinger og jeg kan undervise i korrekt vejrtrækning og artikulationsteknikker. Jeg kan hjælpe med at genoprette og vedligeholde en sund talestemme. En veltrænet talestemme giver ikke kun klar og effektiv kommunikation, men kan også styrke selvtillid og personlig udtryksform. Så hvis du oplever udfordringer med din talestemme, er det værd at søge hjælp, da det kan gøre en betydelig forskel i dit daglige liv og din samlede kommunikationsevne.

Jeg arbejder ud ifra Complete Vocal Tecnique, som er en forskningsbasert sang-og taketeknik fra Europas største sanginstitution.